Close

KEEPING YOU MOVING SINCE 1959

KEEPING YOU MOVING SINCE 1959

Handelsvilkår

Generelle oplysninger

 

Hydrema Shop drives af A/S Hydrema Distribution, som er en del af Hydrema Group koncernen.

 

  • Juridisk navn: A/S Hydrema Distribution
  • CVR. nr.: 10006252
  • Adresse: Gammel kirkevej 16, 9530 Støvring
  • E-mailadresse: shop@hydrema.com
  • Telefonnummer: 98 37 13 33

 

Køb af varer

 

Når du har tilføjet dine varer til indkøbskurven, skal du udfylde en række oplysninger om dit navn, adresse og betalingsinformationer. Når dette er gjort, vil du modtage en ordrebekræftelse af din bestilling pr. e-mail. Tjek eventuelt spamfilter/uønsket mail.

 

Når vi afsender varen fra vores lager, vil du modtage en e-mail fra os med faktura og track & trace for pakken.

 

Betaling

 

Alle beløb der fremgår på hjemmesiden er angivet i danske kroner (DKK) eller euro (EUR), inklusiv moms og eksklusiv leveringsomkostninger.

 

Hydrema-shop.com tager imod online betalinger via PensoPay med; Dankort, Visa/Dankort, Visa, MasterCard, Maestro, Apple Pay og Google Pay. Vi pålægger ikke dit køb nogle former for transaktionsgebyr.

 

Betalingen af ordren bliver først trukket fra din konto, når varen afsendes med mindre andet er aftalt eller fremgår af din ordre.

 

Hydrema-shop.com benytter en sikker betalingsserver, der krypterer alle oplysninger, hvilket betyder, at forbindelsen er helt sikker.

 

Levering

 

Vi tilbyder levering til både adresser i Danmark (eksklusiv Grønland og Færøerne), Tyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien, Luxembourg, Irland, Grækenland, Portugal, Spanien, Finland, Sverige, Østrig, Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn, Rumænien, Bulgarien og Kroatien.

Leveringstiden er typisk 3-5 hverdage efter din bestilling er modtaget, hvis varen er på lager i den ønskede størrelse/variant. Hvis vi ikke har mulighed for dette på grund af udsolgte varer m.m., kontakter vi dig hurtigst muligt efter, at vi har modtaget din ordre.

 

Alle varer leveres med GLS eller UPS.

Vi leverer fragtfrit i hele Danmark med GLS ved køb af varer for mindst 1.000 kr. Ved køb under DKK 1.000,00 tillægges fragt på 39 kr. inkl. moms til pakkeshop og 59 kr. inkl. moms til privatadresse.

 

Vi leverer fragtfrit til de andre ovenover nævnte lande end Danmark ved køb af varer for mindst 1.200kr.. Ved køb under 1.200 kr. tillægges fragt på 112 kr. inkl. moms til privatadresse.

 

Vi sender alle varer som pakkepost. Du vil derfor altid modtage et track and trace nr., så du kan følge din pakke, fra vores lager og hjem til dig.

 

Retur og fortrydelsesret

 

Der gives 14 dages fuld fortrydelsesret, når du handler hos os. Hvis du har købt flere varer, kan du vælge kun at fortryde en del af leveringen.

 

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du;

 

– Har modtaget din vare eller den person, du har valgt, har modtaget den.

– Får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis.

 

Hvis du har bestilt flere varer hos os, og varerne ikke leveres samtidig, løber din fortrydelsesfrist først fra modtagelsen af den sidste vare i ordren.  Hvis fortrydelsesfristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsdag, forlænges fristen til den efterfølgende hverdag.

 

Hvad gør jeg, hvis jeg vil fortryde

 

Hvis du ønsker at fortryde dit køb, skal du inden fortrydelsesfristen udløber give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Du kan give os meddelelse ved enten at sende en mail til shop@hydrema.com eller benytte denne standard-fortrydelsesformular.

 

I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret, samt om du ønsker at returnere hele eller dele af dit køb.

 

Når du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb, skal du sende eller aflevere varen til:

 

   A/S Hydrema Distribution

   Gammel kirkevej 16,

   9530 Støvring

 

Når du sende varen retur, skal du vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen eller fakturaen. Fortrydelsesformularen bedes også være udfyldt og sendt med.

 

Du skal selv betale omkostningerne i forbindelse med din returnering.

 

Varens stand ved returnering

Når du returnerer en vare til os, skal du tilbagelevere den i original emballage. Du har ret til at åbne emballagen for at kontrollere eller afprøve varen, men hvis emballagen har tydelige mangler eller er ødelagt, er der tale om en værdiforringelse, som kan medføre, at vi trækker et beløb i købssummen svarende til værdiforringelsen, inden købssummen tilbagebetales.

 

For så vidt angår selve varen, hæfter du kun for en eventuel forringelse af produktets værdi, hvis du har benyttet produktet på en måde, der går udover, hvad der er nødvendigt for at kontrollere varens art, stand,  egenskaber og funktion. Dette betyder at du må prøve varen på samme måde som, hvis du handlede i en fysisk butik (f.eks., at du gerne må prøve et par bukser for at finde ud af, om det er den rigtige størrelse).

 

Det er dit eget ansvar at sikre, at varen er forsvarligt indpakket, når du sender den retur. Du bærer nemlig selv risikoen for varen, indtil vi har modtaget den.

 

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder hele dit køb, refunderer vi den fulde købesum til dig inklusiv eventuelle leveringsomkostninger. Det gælder dog ikke i følgende tilfælde:

 

Hvis du kun ønsker at returnere dele af din ordre, tilbagebetaler vi ikke eventuelle leveringsomkostninger.

Vi refunderer købssummen uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde købet. Tilbagebetalingen vil foregå med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har accepteret en anden tilbagebetalingsform. Tilbagebetaling sker altid gebyrfrit for dig.

Vi har dog ret til at tilbageholde købssummen, indtil vi har modtaget varerne retur, eller til du har fremsendt dokumentation for, at varen er sendt eller leveret tilbage til os.

 

Reklamation

 

Som kunde har du ifølge købeloven en 2 års reklamationsret, hvis varen har en mangel. Det betyder, at du som udgangspunkt har ret til at få varen repareret eller ombyttet. Hvis ikke reparationen kan ske inden for rimelig tid, kan du efter omstændighederne i stedet få et afslag i prisen eller få købesummen tilbage.

 

Hvordan reklamerer jeg

Hvis du ønsker at reklamere over en mangel, skal du inden for rimelig tid sende en mail til vores kundeservice shop@hydrema.com. Vi anbefaler dig, at reklamere til os hurtigst muligt efter du har opdaget manglen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

 

Send os gerne et billede af produktet sammen med beskrivelsen af fejlen.

 

Bliver din reklamation godkendt, så sender vi dig en returlabel, så du kan returnere produktet uden omkostninger for dig.

 

Ved returneringen af varen, skal du sørge for, at varen er forsvarligt emballeret og sikre dig, at du modtager en kvittering, så vi kan refundere dine rimelige fragtomkostninger.

 

Klagemuligheder

 

Ønsker du at klage over et køb fra vores webshop, skal du i første omgang sende en mail til vores kundeservice på shop@hydrema.com.

 

Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning sammen, kan du indgive en klage til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg.

 

Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus her: https://kpo.naevneneshus.dk/Public/Home/ChooseLoginProvider?returnUrl=https://kpo.naevneneshus.dk/External

 

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her: http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage, skal du angive vores e-mail adresse: shop@hydrema.com.

 

Ikrafttrædelse

 

Disse betingelser er trådt i kraft den 01.11.2024 og er gældende for alle køb, der foretages på denne hjemmeside fra og med denne dato.